Maleri på bestilling

Du forelsker dig i et bestemt udtryk i malerierne, i stregen og måden at udtrykke sig på - men måske passer malerierne ikke helt til det, du har forestillet dig.

Hvis du søger et maleri, som passer til et bestemt sted i hjemmet, eller du drømmer om et maleri, hvor din helt specielle yndlingsfarve indgår, er det muligt at bestille det hos mig.

Forudsætningen for at du kan bestille et maleri efter bestemte ønsker er, at jeg stadig har min kunstneriske frihed, og at dine ønsker læner sig op ad min stil.

Ønsker du dit helt eget maleri, sker det på denne måde:

  • Du møder mig i galleriet, og vi taler om dine ønsker og ideer
  • Du får et tilbud på maleriets pris
  • Vi aftaler en dato for, hvornår det ca. kan være færdigt.

Hvis det færdige maleri mod forventning ikke lever op til dine ønsker, vil du altid kunne fortryde købet. Jeg vil dog ved afbestilling tilbageholde 10 procent af det aftalte beløb til materialer, hvis jeg har skulle bestille lærred hjem i en speciel størrelse (dette oplyser jeg ved bestilling).